Historie:
H & P Frugtimport A/S blev oprindelig grundlagt i 1938 af grosser Thorkild Holmskov som en mindre kolonial- og bagerivarer engros virksomhed.
Virksomheden havde til huse i meget beskedne lokaler i en baggård i Sønderbrogade 37 i Vejle.
Det meste af den daværende kundekreds befandt sig i det gamle Vejle amt.
Efter afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 begyndte Thorkild Holmskov gradvist at medtage sydfrugter i sit sortiment.
Denne del af forretningen voksede stille og roligt, således at import og salg af frugt og grønt i løbet af nogle år udgjorde størstedelen af virksomhedens omsætning.
I 1951 var lokaliteterne i Sønderbrogade imidlertid blevet for trange, og det blev derfor besluttet at flytte til Vestre Engvej i Vejles vestlige udkant, hvor der blev opført helt nye bygninger med kølerum og bananmodnings faciliteter.
Omsætningen voksede støt og roligt, og Thorkild Holmskov's salgsvogne servicerede nu hver dag det meste af Syd- og Sønderjylland.
I 1972 var også lokaliteterne på Vestre Engvej blevet for små, så virksomheden måtte flytte endnu en gang - denne gang til Vejles sydlige udkant.
Kundekredsen var yderligere vokset, og man kunne nu dagligt møde firmaets salgsvogne overalt i Jylland og på Fyn.
I 1975 blev virksomheden omdannet til et aktieselskab under det nuværende navn:
H & P Frugtimport A/S.
Væksten fortsatte de næste år, og endnu en gang - i 1996 - blev det nødvendigt at flytte - denne gang dog kun et par hundrede meter væk til den nuværende adresse på Vidtskuevej.
Efter flytningen i 1996 er faciliteterne yderligere udvidet 3 gange.
H & P Frugtimport A/S disponerer i dag over det mest moderne indenfor køl- og bananmodnings faciliteter.
H & P Frugtimport A/S distribuerer i dag frugt og grønt til hele Danmark med egne køletrailere, ligesom vi har et betydeligt salg til bl.a. Grønland, Færøerne og Norge.
Målsætningen for H & P Frugtimport A/S :
"Vores målsætning er, at vi til enhver tid er
sparringspartner for den professionelle
"frugt og grønt"-verden, og vi vil til enhver
tid levere frugt og grønt af højeste kvalitet,
og det til en konkurrencedygtig pris."
Så - står du og mangler en professionel
frugt- og grønt leverandør, hører vi gerne
fra dig

